Om Sengeløse Kirke

 

Træk af kirkens historie

Sengeløse Kirke er smukt placeret på en højning midt i landsbyen ved siden af gadekæret. Kirken blev bygget i 1100 tallet af ukendte bygherrer og var oprindelig uden tårn og våbenhus. Man mener, at den er viet til S. Poul og indviet af den indflydelsesrige Absalon (1128-1201), som var ærkebiskop i Lund og biskop i Roskilde. Sammen med kirken i Gadstrup skænkede Absalon formentlig i 1170érne ved et personligt gavebrev Sengeløse kirke til nonnerne af benediktinerordenen i Vor Frue Kloster i Roskilde. Såvel kirke som kloster hørte da under den romersk-katolske kirke med paven som øverste hoved. Ved reformationen i 1536 overgik kirken fra at være under den romersk-katolske kirke til at være en evangelisk-luthersk kirke hørende under Rårupgård, som senere kom til at hedde Katrinebjerg. Siden 1948 har Sengeløse Kirke været selvejende. 

Kirkens byggestil er dels romansk og dels gotisk. Den romanske byggestil var fremtrædende i Danmark i perioden 1050 – 1240 og er kendetegnende ved de horisontale linjer. Byggestilen kaldes også rundbuestil i modsætning til den gotiske spidsbuestil, hvis vertikale linjer tvinger blikket opad. Den gotiske byggestil var fremtrædende i Danmark i årene 1250 – 1530.

Kirkebygningen består af et romansk skib, som er bygget af store kampesten, og tre sengotiske tilbygninger fra 1400 tallet som er bygget af munkesten. Forskellen på de to typer sten ses tydeligt igennem de hvidkalkede mure. De tre tilbygninger er østpartiet, hvor alteret står, tårnet mod vest hvor orglet står, og våbenhuset mod syd hvor kirkens eneste indgang er. Ved ombygningen blev kirkens skib tillige forlænget, så den nu fremtræder med seks krydshvælv.

 

Kalkmaleri

Under renoveringen i 2008 kom dette kalkmaleri til syne under pudset. 
Nationalmuseet siger i sine bemærkninger:

”Dette kalkmaleri er særdeles vigtig for forståelsen af vore kalkmalerier. Det har aldrig været overkalket og har gennem århundreder været dækket af tilmuringen og har derfor bevaret maleriets øvre malelag intakte. Herved kan vi opleve og studere hvordan dragternes detaljer og folder var modelleret op med forskellige nuancer og højlys.”

Billedet er placeret i vinduet i 2. fag i hovedskibets nordvæg. 
Stilarten betegnes som Gotik, og billedet dateres til 1415 – 1435. Materialet benævnes som kalk på puds. Motivet er fra Bibelen, Lukasevangeliet kapitel 1 vers 26 - 38. Det forestiller englen Gabriel, som er sendt fra Gud til jomfru Maria. Gabriel bebuder, at Maria skal blive med barn og føde en søn, og hun skal kalde barnet Jesus.

 

Altertavle

Sengeløse Kirkes altertavle er udskåret i træ og bemalet. Stilen er bruskværksbarok omkring 1650. Årstallet er ud fra en stilistisk vurdering foretaget ved sammenligning med paralleller. Der foreligger ingen ældre regnskaber som evt. kilde. Et barokt stiltræk er, at altertavlen er symmetrisk omkring midteraksen. Midtfeltet forestiller Nadveren og er et samtidigt maleri på træ. Nyforskning peger på, at nadverfremstillingen er kopieret fra et grafisk forlæg. 
Altertavlen er forsynet med fem udskårne statuetter. Statuetterne er kvindefigurer, der repræsenterer forskellige dyder. På hver side af midtfeltet står en statuette i en niche. Statuetten til venstre symboliserer ”håb” og til den til højre ”styrke”. Øverst står den vigtigste figur, der symboliserer ”kærligheden”. De to yderste statuetter virker som søjler, der forbinder trekantgavlen øverst med de to sidebuer længere nede. To af figurerne har fået armene skåret af ved albueleddet.

 

Sengeløse Kirkes romanske granitfont af Roskilde-typen

Sengeløse Kirkes døbefont er sandsynligvis det ældste inventar i kirken. Den er fra romansk tid, altså omkring 800 e. Kr. Fonten har midterafløb, der fortsætter i en åben rille og et hul i fontefoden, således at det indviede vand kunne løbe i jorden under kirken. Under en udsmykning fra 1700-årene var det tidligere muligt at se farvespor, sort, rødt og guld på kridtbund, sikkert en middelalderlig, måske oprindelig udsmykning.

I kirken findes et fad (en indsats) til døbefonten – det er den sjældne, middelalderlige kobber-fontegryde. Denne fontegryde er sammennittet med store kobbernagler.

 

Frihedsstøtten

På kirkegården ved kirkens sydside og til venstre for indgangen til våbenhuset står et højt monument tilhugget i fem kvadrer rød sandsten, som hviler på en granitsokkel. Monumentet er rejst til minde om godsejeren på Cathrineberg, justitsråd Lauritz Lassen.  I forbindelse med landbrugsreformerne i sidste halvdel af 1700 tallet kunne Lauritz Lassen se en idé i at ophæve stavnsbåndet. Om det var fordi han var en fremsynet mand med sympati for fæstebøndernes sociale vilkår, eller fordi det var en god forretning for ham selv, fremgår ikke tydeligt af de sparsomme kilder. Som godsejer havde han sociale forpligtelser overfor bønderne, idet han ifølge loven skulle være deres økonomiske sikkerhedsnet. Da den danske regering gav fæstebønderne mulighed for at låne penge i de offentlige kasser, var godsejeren imidlertid ikke i tvivl. Han gennemførte sin egen reform på godset og solgte fæstegårdene til bønderne. Kontrakten med bønderne blev underskrevet d. 19. januar 1797. Den 11. juni samme år skulle bøndernes udbetaling falde og overdragelsen af skødet finde sted. Samtidig med overdragelsen ophørte godsejerens økonomiske forpligtelser. Ikke desto mindre var fæstebønderne så glade, at de i taknemmelighed rejste monumentet til minde om godsejeren, som gav dem deres frihed til at eje deres små gårde.

På den side af stenen, som vender mod syd, er der hugget følgende inskription:

HER UNDER/ GIEMMES/ STØVET AF/LAURITZ LASSEN/ IUSTITSRAAD OG HERRE TIL CATHRINEBERG/ FØDT DEN 6. MARTS 1756/ OG HER NEDLAGT DEN 16. FEBRUAR 1823/ HAN VAR ET REDSKAB I FORSYNETS HAAND/ TIL MANGE GODE GIER/NINGER AF HVILKE/ DEN SKIØNNESTE VAR AT/ CATHRINEBERGS GODSES/ BØNDER ERHOLDT VED/ HAM EIENDOMSFRIHED/  MINDET HEROM VIL EN/ SKIØNSOM EFTERSLÆGT/ BEVARE I TAKNEMMELIGHED ERINDRING

På stenens østside er initialerne på de fæstebønder, som har rejst monumentet. På vestsiden står følgende tekst:

ANNO 1797 LOD/ CATHRINEBERGS/ GODSES BØNDER/ OPREISE DENNE/ STEEN/ TIL MINDE/ FOR DERES BØRN OG/ AFKOM AT IOR=/DROTTEN LAUTITZ/ LASSEN/ LAGDE GRUNDEN/ TIL DERES/ VELSTAND OG/ EIENDOMS RET

 

Gravpladen på våbenhusets vestmur

Gravpladen har tidligere ligget i kirken. Teksten lyder:

Du som ober de sande dÿder og hædrer de Gamle / Kom Og See 
Deris Legemers Giæmme her Nedsaaet i Guds Ager / Men der fra 
Til Skaberens Priis paa hiin dag skal opvoxe / De hos Gud salige 
JENS RÆSMUSEN THÆNING / Föed 1708 
Og Hustrue / METTE KIRSTINE SÖRENS Datter / Föed 1707 
Deres Ægteskab Velsignede Gud med 6 Sönner og 2 Döttre 
Begge Nyder nu den Evige Glæde / Som de her har Higet Efter 
Efter at / han havet levet 74ve / Og hun i 76ve Aar 
Herren Kiender de Oprigtiges Dage og deris Arv / Skal blive Evindelig

 

Navnet Sengeløse

Navnet ”Sengeløse” kommer af ”Sø-enge-løse”, som meget poetisk og præcist beskriver landsbyens smukke placering i landskabet. ”Sø-enge” kommer af, at der rundt om landsbyen er mose og åer. Nord for byen er et moseareal, som består af Vadsby og Sengeløse moser. Ved første øjekast ud gennem bilvinduet syner landskabet omkring Sengeløse ikke af meget, men når man parkerer bilen og begiver sig ind i landskabet til fods langs de snoede åer, får man indtryk af, at her har intet forandret sig siden stenalderen. Mose og åer ligger uberørt hen, som det altid har gjort, og det er vældig smukt og fredfyldt.

Stavelsen ”løse” forekommer ofte i bynavne i Danmark og betyder ”græsning på et bakkehæld”. Når man kommer kørende mod Sengeløse, vil man se, at landsbyen ligger på en græsning omgivet af bløde bakker, snoede åer og mose.

På Wikipedia kan man imidlertid læse, at navnet "Sengeløse" betyder noget helt andet. Her betyder navnet stedet, hvor der mangler senge. Men den definition er der vist ikke mange af byens indbyggere, der er enig i.

 

Præster ved kirken

Før reformationen i 1536 har man kun kendskab til én præst ved navn Petrus, som blev begravet i kirken.

1544 – 1577:          Mikkel Rasmussen eller Madsen 
1577 – 1610:          Niels Pedersøn Søborg
1610 – 1639:          Mats Pedersen 
1639             :        Jørgen Hermansen Hammer
1639 – 1672:          Niels Frandsen 
1672 – 1691:          Christian Langmach 
1691 – 1736:          Falk Hansen Leth 
1736 – 1755:          Peder Christian Hansen Runchel 
1755 – 1756:          Henrik Jørgen Dideriksen Finkenhoff
1756 – 1784:          Gregers Hansen Heerfordt 
1784 – 1806:          Henrik Matias Giertsen 
1807             :        Christian Holgersen Halling 
1807 - 1833:          Nicolaj Chlausen Schack 
1833 – 1857:          Carl Gustav Johnsen 
1857 – 1876:          Christoffer Budde 
1876 – 1877:          A. M. A. Kyhnell 
1877 – 1883:          Henrik Julius Leth 
1884 – 1891:          Christen Pram Gad 
1892 – 1899:          Jørgen Vincent Tørsleff 
1899 -  1928:          Johan Gotfred Heje 
1928 -  1964:          Johannes Beyer Wiberg 
1964 – 1973:          Salomon Johan Joensen 
1974 – 1999:          Helge Taggatz
1999 – 2005:          Tine Baarts Andsager 
2006  -         :          Merry Lisbeth Rasmussen