Lapidarium

Lapis betyder sten, og et lapidarium er et særligt indrettet område på en kirkegård, hvor bevaringsværdige gravsten opstilles. Det kommer til at virke som en slags udendørs museum, bestående af sten, som menighedsrådet har udvalgt, når man skulle rydde ud i gravsten, der ikke er afhentet af ejerne efter fredningstiden. Hertil hører også nogle udvalgte gravsteder, der ligeledes er registreret og fredet på grund af deres særlige indretning.

 

Kirkegårde som dansk kulturarv 
I 1986 blev der vedtaget en lov, der gjorde kirkegårdene til en del af den danske kulturarv. Loven skal sikre, at bevaringsværdige gravminder bliver registreret og derefter bevaret for eftertiden. Herefter bliver gravminderne gennemgået af arkæologerne, der udvælger de sten og gravsteder, der bør registreres som bevaringsværdige.

På Sengeløse Kirkegård  har vi sammen med Kroppedal Museum fået registreret de sten, som efter kirke- og museumsloven er særligt bevaringsværdige og derfor skal opbevares blivende på kirkegården. Vi har nu på indersiden af kirkegårdsmuren afsat et aflangt bed, hvori de gamle gravsten nu bliver placeret, således at besøgende bekvemt kan besigtige stenene fra stien langs med bedet.

Registrering  
Med en registrering bliver gravminderne underlagt en fredning. I loven er der fastlagt otte kriterier, som anvendes ved udvælgelse af gravminder til registrering:

Man kan ligefrem føle historiens vingesus, når man går en tur på stien langs lapidariet og læser inskriptionerne på de gamle sten.  Historien bliver levende, mens du læser om parcelisten på Vadsby Mark, en sadelmager født 1870 og en jordbruger af Cathrineberg, og senere ser det smukke gravminde efter en lokal pottemager.