Babysalmesang

Babysalmesang i Sengeløse Kirke

Babysalmesang henvender sig til babyer mellem 0-1 år og mor/far/bedsteforældre.

Babysalmesang er en helt fantastisk måde at være sammen med sit barn på. Til babysalmesang kommer vi gennem mange former for sanselig stimulation af barnet. Gennem salmesang, blide lyde, bevægelse, berøring osv. stimuleres barnets muskel-ledsans, vestibulærsans, syns- og høresans. til babysalmesangen spiller vi også på små instrumenter som trommer, rasleæg og træxylofoner. Vi leger også med bolde, tørklæder og puster sæbebobler. Barnet får en stærk oplevelse af kirkerummet og den danske salmeskat. Babysalmesang er tilmed en gylden mulighed for at møde og hygge med andre barslende og deres babyer.

Babysalmesangen varetages af kirkens kirke-kulturmedarbejder, Charlotte Fosner, og der starter nyt hold op tirsdag  den 27. februar 2024 kl. 10.30-11.15 . Du kan melde dig og dit barn til her på denne formular.

Vi glæder os til at se jer. Efter babysalmesangen i kirken vil der være mulighed for at få en kop kaffe/the og frugt i våbenhuset.

"Babysalmesangen kan være en helt unik døråbner til kirkens rum, til salmen og til dét helt enkle og værdifulde at synge for og med sit barn"

- Anne Mette Riis, lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

 

   Babysalmesang