Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kære kommende Konfirmand

 

Velkommen til konfirmationsforberedelse i Sengeløse Kirke!

Undervisningen er for dig, der går i 8. klasse. For at blive konfirmeret i 2023 skal du indskrives til konfirmationsforberedelse. Det kan du gøre her. Udfyld blanketten og tryk ”send”.

Man skal være døbt for at blive konfirmeret. Hvis du ikke er døbt, kan du blive det efter aftale med mig.

 

 

Til konfirmationsforberedelsen får du et indgående kendskab til kristendommens trosgrundlag og til folkekirkens gudstjenester og aktiviteter. Undervisningen giver os lejlighed til at stille alle de store spørgsmål, der handler om Gud og mennesker, om hvordan vi i kristendommen taler om den treenige Gud, om liv, død og opstandelse, om kærlighed og had, lys og mørke. Vi skal også tale om identitet, hvad er et menneske, og hvorfor bliver vi som vi er, om hvordan musikken og filmen er påvirket af kristendommen, og om hvilke spor kristendommen har sat i det danske samfund. Hvad betyder det, at Gud er kærlighed, og hvorfor fejrer vi jul, påske og pinse? Hvad betyder tilgivelse? Hvorfor går mennesker i krig med hinanden, og hvorfor opstår der klimaproblemer?

Al undervisning foregår i år i selve kirken, da vi er ved at få bygget en ny sognegård. Til hver undervisningstime vil der være lidt at spise og drikke.

Konfirmanderne skal gå til 10 gudstjenester i løbet af deres undervisningsforløb. Undervisningen begynder med en høst- velkomstgudstjeneste søndag den 4. september kl. 11.00. Tirsdag den 6. september kl. 19.00 – 20.30 inviteres I til orienteringsaften om undervisningsforløb og konfirmationer. Her vil I få udleveret et undervisningsprogram med tider og indhold. Aftenen foregår i kirken.

Konfirmationsdage 2023

8. a konfirmeres Storebededag den 5. maj

8. b konfirmeres Kristi Himmelfartsdag torsdag den 18. maj

Privatskoleelever fordeles på begge hold efter ønske

Konfirmationsdage 2024

8. a konfirmeres Storebededag den 26. april

8. b konfirmeres Kristi Himmelfartsdag torsdag den 9. maj

Privatskoleelever fordeles på begge hold efter ønske

Tilmelding til konfirmationsforberedelse åbner i 2023. Hold øje med siden her

 

 

 

For konfirmander