Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Corona-nyt fra kirken

Alle corona-restriktioner er ophævet

Store dele af verden har været i en slags undtagelsestilstand på grund af corona. Corona-restriktionerne har ramt os hårdt. Især bisættelser og begravelser. Her har familier oplevet ikke at kunne have alle deres begravelsesgæster med i kirke til et sidste farvel. Alle kirkens aktiviteter har også været ramt hårdt. Efterhånden som restriktionerne blev ophævet trin for trin, blev det diskuteret, hvornår det mon blev kirkens tur. Nu kan vi langt om længe og med stor glæde meddele, at alle restriktioner i kirken er ophævet. Der er ingen andre begrænsninger på, hvor mange mennesker vi må være i kirken end kirkens fysiske størrelse og brandmyndigheder.