Afholdte koncerter i Sengeløse Kirke i 2018/2019

Lørdag den 8. september 2018 dannede Sengeløse Sognegårdshave rammen om en skøn tangokoncert.  Duoen Tomasz Radys på guitar og Dominik Kwiecien på bandoneon (argentisk harmonika) spillede bl.a. traditionel argentinsk tango og koncerttango af komponisten Astor Piazzolla. 

 

 

 

 

Lørdag den 10. november 2018 indbød Sengeløse kirke til en smuk og stemningsfuld koncert i Sengeløse sognegård. Anna Egholm (violin) og Dmitri Egholm (orgel) opførte bl.a. seks stykker for violin og orgel af Josef Rheinberger, som er en af de sjældne originale kompositioner fra den romantiske periode for netop denne konstellation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets julekoncert blev leveret af koret Facett søndag den 16. december 2018 i Sengeløse Kirke. Under ledelse af dirigenten Jann Thornberg sang koret Facett et blandet
julerepertoire. Koret akkompagneredes af pianisten Frederik Malmqvist, og sopranen Magdalena Kozyra medvirkede som solist. Efter koncerten bød Sengeløse Kirke på et
juletraktement med glögg og æbleskiver i sognegården.

 

 

 

 

Lørdag den 19. januar afholdt vi en festlig nytårskoncert i Sengeløse Kirke 
med den kongelige operasanger Guido Paevatalu (baryton).
Udover at have medvirket i en lang række roller som bl.a. greven i Figaros bryllup og
Papageno i Tryllefløjten har han indspillet flere cd’er og turneret med koncerter og ved festivaler i Europa og USA. Koncerten bestod af smukke arier fra kendte operaer
som Don Giovanni af Mozart, La Traviata af Verdi og Carmen af Bizet. Guido Paevatalu blev akkompagneret af Trio Dolcemente bestående af Connie Kierstejn (fløjte),
Grit Dirckinck-Holmfeld Westi (violin) og Hans Garde (cello). Efter
koncerten bød menighedsrådet på et glas champagne i sognegården.