Søndag d. 13. december 2020, kl. 17:00

Tredje søndag i advent den 13. december kl. 17.00 inviteres alle til De ni læsninger, som er en musikgudstjeneste. Igennem ni læsninger fra Bibelen, som læses af menigheden og præsten, fortælles hele den skønne fortælling, som handler om skabelse, syndefald og frelse. Gudstjenesten er en del af adventstidens forberedelse til juleaften, hvor vi fejrer frelsens komme med Messias, som fødes julenat i Betlehem og navngives med navnet Jesus.

Ind imellem læsningerne skal vi selvfølgelig også synge de dejlige julesalmer.

De ni læsninger krydres med musik og sang fra bl.a. Händels ”Messias” og Bachs ”Juleoratorium”, som udføres af sopranen Frederikke Simonsen, mezzosopranen Marie Højlund og organisten Dmitri Egholm, som spiller på kirkens velklingende orgel.

Så er der ikke andet at gøre end at komme og slå sig ned, folde ørerne ud, nyde det, lade rengøring og indkøb vente og give julefreden lov til at sænke sig i en travl tid. Alle er naturligvis velkomne! Kirkebilen kører.

Merry Lisbeth Rasmussen

De Ni Læsninger
Medvirkende
Merry Lisbeth Rasmussen
Sted Sengeløse Kirke, 2630 Taastrup