Onsdag d. 30. september 2020, kl. 14:30

I sommeren 2020 kunne Danmark fejre 100 året for genforeningen af Sønderjylland med resten af Danmark. Fejringen blev dog begrænset af Covid19-restriktioner, men ikke desto mindre er genforeningen en helt afgørende begivenhed i Danmarkshistorien. Vi glæder os derfor til at byde velkommen til ph.d. Kristian Bruhn, museumsinspektør på Mosede Fort – Danmark 1914-18. Kristian Bruhn vil denne eftermiddag give os et spændende indblik i genforeningen af Sønderjylland og resten af Danmark i 1920. Genforeningen i 1920 blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig og fandt sted i juni 1920 efter et forløb, der tog sin begyndelse i oktober 1918, da Tyskland erkendte sit nederlag og bad om våbenhvile. Genforeningen blev konkret gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. Vel mødt til en spændende højskoleeftermiddag i Danmarkshistoriens tegn. Der er gratis adgang

Højskoleeftermiddag
Medvirkende
Kristian Bruhn
Sted Sengeløse sognegård, 2630 Taastrup