Tirsdag d. 2. april 2019, kl. 18:30

Aftenen starter med fællesspisning kl. 18.30. Fra kl. 19.00 vil forfatter, journalist og politolog, Pia Fris Laneth, fortælle om Emma Gad, en usædvanlig kvinde, som levede i en tumultarisk tid fra 1851 til 1921. Emma Gad spejlede sin tid. Hun var meget mere end borgerskabets stramtandede dirigent af takt og tone: dramatiker, en af de første kvindelige journalister og redaktører, førende medlem af Dansk Kvindesamfund og admiralinde. Elsket for sine lystspil om tidens store moralske samtaleemner – seksualitet, utroskab, uægte børn mv. Beundret for sine saloner, hvor samtidens radikale kunstnere og intellektuelle som Georg Brandes flokkedes sammen med erhvervslivets spydspidser. Respekteret for sin ufattelige organisatoriske energi. Velkommen til en aften med takt og tone! 

Medvirkende
Pia Fris Laneth
Sted
Sengeløse Sognegård