Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Minikonfirmander

Dato
Torsdag d. 12. oktober 2023, Kl. 13:00 til kl. 15:00
Sted
Sengeløse Kirke, 2630 Taastrup
Medvirkende
Charlotte Fosner

Kære.....

Kunne du også tænke dig at lære din kirke og kristen-dommen nærmere at kende på en kreativ og legende facon?   Alle er velkomne, både dem, der er døbt, og dem, der ikke er døbt. Minikonfirmandundervisning er et gratis tilbud om indledende konfirmationsundervisning til alle der går i 3. kl., og er ment som et supplement til kristendomsundervisningen i folkeskolen.

Vi starter nyt minikonfirmandhold op torsdag den 14. september 2023, som forløber over 10 gange. Undervisningen ligger hver torsdag fra kl. 14-16, og jeg vil komme og hente jer kl. 14.00 i SFO'en hvor vi følges ad hen til kirken.

Vi vil sammen gå på opdagelse i kirkerummet hvor vi hører fortællinger fra biblen, synger salmer akkompagneret af organisten og bede Fadervor med fagter. Bagefter vil vi få lidt at spise og drikke i våbenhuset, og der vil også være tid til, at vi kan lave sjove lege eller aktiviteter.

Undervisningsforløbet afsluttes med en gudstjeneste hvor minikonfirmanderne opfører et rollespil/musical. Her er I velkomne til at invitere jeres forældre, bedsteforældre og venner med.

Har du lyst til at være med, så få dine forældre til at melde dig til på denne formular og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf: 21 37 07 33 eller mail: kirkekulturmedarbejder@sengeloesekirke.dk 

 Jeg glæder mig til at se jer alle i Sengeløse Kirke!

Mange hilsner fra 

Charlotte Fosner 

Kirke- og Kulturmedarbejder