
Tirsdag den 21. marts kl. 18.30 – 21.00, kulturaften med Peter Dürrfeld om De store wienere og deres Gudstro. Fra Mozarts barnetro til Beethovens tvivl
Peter Dürrfeld er en dansk forfatter. Igennem tiden er det blevet til 12 romaner, 3 noveller, 20 skakbøger og en række værker om klassisk musik.
Denne aften vil han fortælle om, hvordan kristendommen kom til udtryk i Mozarts og Beethovens musik. Med afsæt i den første af de tre wienerklassikere, Joseph Haydn, vil jeg fortælle om Mozarts selvfølgelige tro på Gud og Beethovens mere komplekse forhold til det åndelige og religiøse.
Jeg vil undervejs i foredraget give enkelte smagsprøver på deres musik. Mit eget grundlag i denne sammenhæng er bogen ”Gud i musikken”, som udkom på Kristeligt Dagblads Forlag i 2011. Der serveres et glas vin samt lidt at nippe til. Som altid er der gratis adgang, og alle er velkomne.