Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højskoleeftermiddag

Dato
Onsdag d. 14. december 2022, kl. 14:30
Sted
Sengeløse Kirke, 2630 Taastrup
Medvirkende
Merry Lisbeth Hammer Rasmussen

Onsdag den 14. december kl. 14.30, Højskoleeftermiddag ved sognepræst Merry Lisbeth Hammer Rasmussen om Johannes Sløk og myterne

Sløk var en markant skikkelse og markerede sig ofte indenfor teologi, idéhistorie, filosofi og litteratur, og ikke mindst var han en livlig debattør.

Sløk var uddannet teolog og blev professor i etik og religionsfilosofi på Aarhus Universitet. Han har skrevet mere end 60 bøger. Blandt andet har han skrevet om myter og virkelighed. Myten og dens indhold har siden oplysningstiden været afvist som fortællinger uden virkelighedsindhold.  Når vi i hverdagens samtaler og diskussioner vil afvise en påstand eller et udsagn, kan vi finde på at sige: Det er jo bare en myte. Med dette mener vi, at det fortalte er en illusion. Men Sløk mente, at det er en stor fejltagelse af det moderne menneske at ville gøre myter til ingenting. For ifølge Sløk er det i virkeligheden mytens virkelighed, der er den virkelige virkelighed. Ja, man kan sige det på den måde, at uden mytens virkelighed, ville virkeligheden slet ikke findes. I kristendommen er der to betydningsfulde myter, der som hinandens modstykke hører til den kristne grundfortælling. Det er syndefaldsmyten og Kristusmyten. Sognepræsten vil indvie os i, hvordan Sløk beskriver disse myters virkelighed som den bagvedliggende virkelighed bag al virkelighed. Undervejs i denne højskoleeftermiddag skal vi synge et udvalg af julens gode salmer og vi skal have kaffe, gløgg og æbleskiver.