Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Sogneudflugt

Dato
Onsdag d. 31. maj 2023 (hele dagen)
Sted
Sengeløse Kirke, 2630 Taastrup
Medvirkende
Lars Enghoff & Charlotte Fosner
Pris
200kr. pr. person

Sogneudflugt onsdag den 31. maj 2023 til Dragør

I år går sogneudflugten til Dragør, som ligger på Amager ca. 12 km fra Københavns centrum. Den første del af turen går til Store Magleby Kirke og -Museum, hvor historiker og museumsleder Søren Mentz vil være sammen med os og fortælle om Hollænderbyen. Store Magleby er over tid vokset sammen med Dragør, og sporene efter hollænderne, som koloniserede byen i 1500-tallet, er mange. Man kan blandt andet se sporene i kirken og på museet. 

Efter Store Magleby skifter vi tema til det maritime Dragør. Her skal vi på by-vandring med rundvisere og besøge Mølsted Atelier, Dragør Museum og Lodsmuseet. Frokosten spiser vi på Dragør Strandhotel og eftermiddagskaffen drikker vi på Café Espersen, som ligesom Dragør strandhotel ligger lige ud til vandet. 

Tidsplanen for turen ser nogenlunde sådan her ud: Kl. 8.30, afgang fra præsteboligen, Landsbygaden 70 til Store Magleby Kirke på Amager. Kl. 9.15 – 9.45, besøg i Store Magleby Kirke ved Søren Mentz om hollændertemaet. Kl. 9.45 - 10.45, videre til Store Magleby Museum ved Søren Mentz. Kl. 11.00 – 12.30, byvandring i Dragør ved 2 rundvisere og besøg Mølsted Atelier. Kl. 12.45 – 14.00, frokost på Dragør Strandhotel. Kl. 14.30 – 16.00, Besøg på Dragør Museum og Lodsmuseet ved 2 rundvisere. Kl. 16.15 – 17.15, kaffe og kage på Café Espersen. Kl. 17.15, afgang.  Kl. 18.00, hjemkomst

Man tilmelder sig turen hos formanden for Menighedsrådet Lars Enghoff på tlf. 21 65 00 26 eller mail: formand@sengeloesekirke.dk 

Der er plads til 55 deltagere.

Turen koster 200 kr., som betales på dagen. Man skal være mobil for at deltage. Hvis man med under en måneds varsel framelder turen igen, bliver vi i år nødt til at opkræve deltagerprisen alligevel, da kirken jo har betalt for middag etc. Der kan forekomme ændringer i programmet.’